Momsfri Små

Momsfritagelse i EU for små virksomheder

På denne side kan du tilmelde din virksomhed til ordningen om momsfritagelse i EU for små virksomheder. Du kan udfylde kvartalsrapporter og slutrapporter, rette i tidligere kvartalsrapporter og se status på dine fritagelser. Du kan også afmelde dig ordningen.

Ordningen gør det nemmere at benytte sig af de andre EU-landes tærskler for, hvor stor en årlig omsætning man må have, før man skal registrere sig og betale moms.

Ordningen betyder, at du ikke skal lægge moms på dit salg i de EU-lande, hvor du har fået godkendt momsfritagelse. Du skal heller ikke momsregistrere dig, indberette eller betale moms i de pågældende EU-lande, så længe din årlige omsætning ikke overstiger landenes tærskler.

Tærskler og regler er forskellige fra land til land.